logo3

  • teaser blank2
  • teaser blank2
  • teaser blank2
  • teaser blank2

Sejr i Skive.

25.06.2019

Ved løbene i Skive i går deltog vi i 3 løb. Første hest var Famous Marke(s). Som de sidste mange starter havde Famous et dårligt spor. Yderst på vingen blev det umuligt at finde plads, så hesten måtte ned som sidste hest i feltet. Der blev aldrig rigtig plads, men via zig-zag kørsel afsluttede Famous igen forrygende, og nåede en tæt fjerdeplads i 14,6. Fantastisk som denne formløber har udviklet sig over det sidste.

I løbet efter startede vi Ella Rush fra indersporet bag bilen. Og Ella åbnede flot og tog spids og der blev hun til målstregen blev passeret. Ella har altid vist fine takter, så det var dejligt at sejren kom nu. Vindertiden blev 16,3 efter en meget hastig sidste runde. Vi ønsker tillykke til Stald Magic.

Ella Rush afviser angreb og vinder sin første sejr. ( Foto.: Flemming Andersen - Skive Trav. )

Se Ella Rush vinde sin første sejr her.

Endelig var Axel Party sidste køretur denne mandag. Axel fik desværre galop nedad første langside, og var langt bagefter, men han kæmpede flot på, og nåede en femteplads i 18,1.

Staldens næste foregår på fredag i Billund, hvor Anders kører Elektra Henley, og Cassano (n) kommer ud med Jeppe Juel i vognen.