logo3

  • teaser blank2
  • teaser blank2
  • teaser blank2
  • teaser blank2

Sejr til staldens mindste kusk.

09.04.2019

Ved søndagens løb måtte vi desværre slette Diana Mill. Cassano (no) og Trine fik en sjetteplads efter en uheldig galop imod første sving. Anders erstattede den skadede Rene Kjær i Liga 3 finalen med Kaj Westergaard trænede Vivaldi, og det blev en god oplevelse. Efter et perfekt løb blev Vivaldi en flot nr. 3, hvilket indbragte dejlige 10.000 kr. Vi ønsker træner og ejere tillykke. I dagens formløb var Trine og Famous Marke (s) lige udenfor præmierækken. 

I Skive var der løb mandag og her måtte vi slette Dark Passion, og havde således kun Allmagic til start. Allmagic havde iskoldt spor 11 bag bilen, og selvom hesten igen gik et fint løb, var det umuligt at tage meter ind til sidst.

Men hvad forældrene ikke kunne søndag, det klarede staldens mindste kusk på imponerende vis. Jonas startede i 2 ponyløb, og efter en flot præstation blev Kalle og Jonas nr. 2. Blev først indhentet på de allersidste meter.

Ikke den største ekvipage men viljen fejler intet.

I dagens 2. ponyløb var der derimod ingen tvivl. Dennegang hed ponyen Pepsi og det blev til en overlegen sejr til Jonas og Pepsi. En flot start på ponysæsonen for den dygtige kusk.

En kommende mesterkusk Jonas og dygtige Pepsi.

Og Mathilde var ikke mindre stolt end storebror. 

Tak for de skønne billeder Ditte Hesselborg.