logo3

  • teaser blank2
  • teaser blank2
  • teaser blank2
  • teaser blank2

Søndagsløb på Racing Arena Aalborg.

11.01.2019

På søndag er der igen løb i Aalborg, og stalden er repræsenteret på flere fronter. Denne løbsdag hyldes de forskellige championatsvindere, og her blev Trine jo amatørchampion og dermed klar til DM senere på sæsonen. Stort tillykke til Trine.

På løbsfronten starter søndagen i dagens 2. rutineløb, hvor Anders kører Axel Party for stald Saltum. I 3. løb starter Allmagic. Hesten starter med 20 meters tillæg over 2160 meter. Allmagic har spor 8 i volten og starter med nr. 10. I 6. løb, som er et monteløb, starter Trine på Silke Dalimo. Hesten har 20 meters tillæg over 2160 meter og nr. 2 i volten. Silke viste formfremgang i sidste start, så det kan godt blive sjovt.

I dagens 7. løb har vores staldansatte Oliver Lindbøg fået chancen bag Best Of Magic. Best starter fra spids med nr. 1 over 2140 meter. Oliver kender Best godt fra dagligdagen og nogle rutineløb, så vi håber og tror, at Oliver får en god oplevelse.

Billedet indeholder sandsynligvis: en eller flere personer, hest og friluftsliv

Oliver og Best Of Magic.

Endelig slutter Trine dagen i 9. løb, hvor hun starter Famous Marke (s) i et løb over 2640 meter voltestart. Famous og Trine har 40 meters tillæg og starter fra spor 2 i volten og med nr. 9.