logo3

  • teaser blank2
  • teaser blank2
  • teaser blank2
  • teaser blank2

Første og tredjeplads til stalden.

11.12.2018

Ved løbene i aftes på Racing Arena i Aalborg fik vi en første og en tredjeplads til stalden. I dagens 2. løb kørte Anders Cassano (n) ind på en fin tredjeplads. Efter at have siddet nede i feltet, angreb Anders nedad sidste langside. Cassano fik drøje spor opløbssvinget rundt, men han kæmpede flot, og mistede først andenpladsen kort før mål til en rygkørt hest. Cassano løb ny rekord 16,4 over 2140 m auto, hvilket blev belønnet med 3.150 kr.

I dagens 6. løb blev det til endnu en flot sejr til Charming Magic og Trine. Trine fik kørt et perfekt løb i rygpositioner hele vejen, og ind på lige bane i opløbet, viste den lille kriger igen, at han ved hvor målstregen er. Parret vandt en ny sikker sejr i 16,7 over 2140 m auto, hvilke indbragte ejerne 7.500 kr., og samtidig bragte Trine på sejrskurs i kampen om årets amatørchampionat. Vi ønsker tillykke til Stald Magic.

Billedet indeholder sandsynligvis: hest og friluftsliv

Glad og stolt Trine laver sejrsgestus efter en ny sejr med Charming Magic.

Du kan se sejrsløbet her.

Allmagic var til start i dagens 3. løb og det gav sidste præmie i løbet som nr. 6.  Før løbene fik vi godkendt Enzo Victory. Den store toåring blev godkendt på 24,6.