logo3

  • teaser blank2
  • teaser blank2
  • teaser blank2
  • teaser blank2

Fantastisk week-end på Axevalla.

23.07.2018

Week-enden blev tilbragt på Axevalla Travbane. Vi startede 2 heste fredag og 2 heste søndag. Resultatet blev 2 andenpladser, 1 femteplads og 1 syvendeplads og en indtjening til hesteejerne på 62.000 Skr. Men vi tager det fra begyndelsen. Første hest på ovalen fredag var Allmagic med Jorma Kontio i sulcyen. Allmagic startede fra spor 1 i volten, og kom desværre aldrig fri af inderbanen. Allmagic sluttede godt af men der var ikke plads nogen steder, så han måtte nøjes med syvendepladsen med kræfter sparet. Charming Magic var ude i et autostartsløb over 2140 m. Charming både åbnede og sluttede fornemt. Det blev til en flot andenplads ikke langt fra vinderen i tiden 15,9.

Charming Magics løb her.

Søndag startede stalden igen 2 heste. Vi lagde for i 6. løb - Store Amatørpriset - hvor Balotelli skulle ud over 2140 m auto fra spor 10. I sulcyen sad Oscar Ginman, og han kørte et perfekt løb. Tog ryg på den store favorit, men denne kunne intet på dagen, så Balotelli måtte selv afsted i fjerde spor rundt opløbssvinget, og der blev for langt frem.Balotelli sluttede femte i 14,2 og gjorde som sædvanligt sit bedste.  Sidste start søndag var i dagens sidste løb, hvor Celebrity Wind kom tilbage til løbene efter en skade og 4 måneders pause. Men den fine hoppe var klar. Hun gik et fantastisk løb, hvor hun åbnede i 12 fart og sad i dødens næsten en omgang, inden hun blev afløst. Ind på opløbet sendte Anders så Celebrity i angreb, og længe lignede det en sejr, men på de sidste meter måtte hun dog overgive sig. Det blev til en flot andenplads i 16,2 og dejlige 25.000 Skr. 

Celebrity Winds flotte præstation.

I aften starter Anders i Skive for Stald Saltum Billi Time og Cadiz