logo3

  • teaser blank2
  • teaser blank2
  • teaser blank2
  • teaser blank2

3 Sejre på Racing Arena Aalborg.

31.10.2017

Mandagsløbene i Aalborg resultered i 3 flotte sejre til stalden. Første sejr kom til fantastiske Billi Time. Stald Saltums dygtige hest vandt i 17,9 over 2140 meter snorestart. Billi Time førte hele vejen rundt og har nu i 7 starter imponerende 5 sejre og 2 andenpladser. Stort tillykke til Stald Saltum.

Billi Time 30.10

Billi Time vinder sin 5. sejr. Sikke et væddeløbshoved der sidder på den hest.

Næste vinder var Balotelli.  Balotelli blev taget roligt fra start og placeret i 2. par udvendigt ud på sidste omgang. Anders satte angrebet ind med 600 meter til mål og Balotelli gik alene op mod mål og vandt enkelt i 13,8 over 1600 m autostart. Balotelli har nu startet 5 gange i Aalborg og vundet dem alle. Stort tillykke til Larsen & Larsen I/S.

Balotelli 30.10

Ny sejr til Balotelli og atter en sejrsgestus fra den glade kusk.

Sidste sejr kom til Battle Quin, som gjorde første start i vort regi. Anders kørte til front nedad første langside, og derfra styrede parret alt, og vandt sikkert i 18,6 over 2140 m voltestart. En herlig start for Stald El Clasico, og der var da også glade mennesker i vindercirklen. Stort tillykke til dem også.

Battle Quin 

Flot sejr i første forsøg til Battle Quin.

battle quin sejr

Og mange glade ejere i vindercirklen sammen med Battle Quin og Anders.