logo3

  • teaser blank2
  • teaser blank2
  • teaser blank2
  • teaser blank2

Oversigt over kommende starter.

28.10.2017

På søndag drager vi til Charlottenlund for at starte Deliciousstone i Opdrætningsløb Consolation. Deliciousstone starter fra spor 4 bag bilen over 2000 m. Modstanden er hård, men Deliciousstone har ikke i sine 5 starter været udenfor præmierækken, og det håber vi heller ikke sker dennegang.

Mandag aften er der løb hjemme i Aalborg, og her får vi i stalden travlt. Vi starter i 1. Prøve/rutineløb nr. 2 Othello Flax (s), der ikke har starter siden juli måned. Herefter går det løs i 2. løb, hvor Cassano (n) starter med 20 meters tillæg over 2160 m. Cassano har ikke startet siden debutsejren den 16.9. så det bliver spændende. I 3. løb gælder det den første gæstetur for Stald Saltum. Skønne Billi Time starter fra spor 4 over 2140 meter voltestart. I 5. løb skal Balotelli ud over sprint. Starter fra spor 5 bag bilen og selv om han er meldt lidt op, så tror vi på chance.

I løbet efter kommer næste gæstetur for Stald Saltum. Her gælder det Pet Vet Time. Pet starter med 20 meters tillæg over 2160 meter fra spor 3 i volten. Hesten har fået et fantastisk come back i denne sæson, og vi håber det fortsætter i aften. Aftenens sidste start for stalden er egentrænede Battle Quin, der her gør sin første optræden i vort regi. Battle Quin var i rutineløb sidste løbsdag, hvor hun viste fin fart og forståelse for jobbet, så det glæder vi os til.